Jette With

Behandler tilknyttet Det Blå Hus

Kontaktoplysninger

Telefonnummer: 60 82 45 73

Jette With

Lidt om Jette

Efter mange år som jordemoder i sundhedsvæsnet er jeg gået på flex-efterløn og er glad for at være en del af “Det Blå Hus”, hvor jeg frit kan udfolde min faglighed som jordemoder, akupunktør og gravidmassør.
CV:
1986: Uddannet jordemoder fra Rigshospitalet i København. 1995 :Jordemoderfaglig Diplomuddannelse i uddannelse og ledelse ved Sygepleje Højskolen i Århus. 2006 og recertificeret i 2011: International Board of Certified Lactation Consultant / ammekonsulent. 2005 :Eksamineret TCM diplomuddannet akupunktør ved Svend Senius. 2006 og 2008 :Fransk øreakupunktur hos Anne Marie Vester og Poul Nogier. 2015: NADA øreakupunktur hos Lars Wiinblad. 2001-02: løbende undervisning i thailandsk yoga-massage. 2008: Kursus i massage til gravide ved Nordlyset. 2015: Babymassage ved Lasota Terapi Akademi.
2016: Rygestopinstruktør fra “Kræftens bekæmpelse” . 2016: Mindfulnesspractitioner fra Mindfulness Akademiet.
Jeg har arbejdet flere steder i Danmark bla. her i Faaborg fra 1995 til lukning, og sidst 7 år i Kolding med barselspleje, amning, samt efterfødselssamtaler. Derudover flere steder i Norge i og Grønland.
Jeg er RAB godkendt og medlem af Danske akupunktører. Jeg deltager løbende i kurser. workshops og konferencer indenfor mit fagområde.

Klinik-navnet ”Jordemoderens Væksthus” har jeg valgt fordi jeg holder af ”væksthuse” i betydning vækst i både tryghed og personlig udvikling i transformationen fra ”barn” til værende mor. Til mor, som omsluttende og nærende barnet i livmoderen -og sig selv. Som forberedelse til fødsel, som tryghedsformidler i tilknytningen til barnet, samt amning. Dertil kommer at også jeg vokser fagligt og menneskeligt i mit arbejde, og så elsker jeg at så frø.
Min motivationssætning ”Problemer kan løses, Mirakler tager lidt længere tid” husker mig på at man skal gå til ”arbejdet” med ydmyghed og tålmodighed.
Min erfaring dækker samtale og undervisning om graviditet, barnet i livmoderen, det nyfødte barn samt amning. Samtaler om problematikker, der kan være udfordrende i et ammeforløb, herunder tidligere ammeforløb der må ophøre før ønsket. Gravidmassage. Akupunktur før graviditet, lindrende og støttende i graviditet, modnende til fødsel samt i barselsperioden. Rygestop for gravide med øreakupunktur alene, eller i gruppe. Jeg afholder NADA øreakupunktur cafe tirsdage kl.17-18

PÅ min facebook side i “Det Blå Hus”, som hedder “Jordemoder Jette With”, poster jeg forskelligt indenfor mit fagområde, som jeg tænker også andre kunne have interesse i.

Sygesikringen Danmark giver tilskud til akupunktur, hvor der foreligger en lægefaglig diagnose -rygestop undtaget. Sygesikringen Danmark giver tilskud til jordemoderfaglige ydelser af mindst 45 min. Varighed.
Andre forsikringsselskaber har tilskudsordninger ; undersøg om du/ I kan blive dækket ind der.